Tag afsted i påsken – Brug helligdagene og få mere ferie!


rejser i påsken

Ahhh, ferie. Det elsker vi alle sammen! Men vi elsker endnu mere, når vi kan få en lang ferie men kun skal ‘betale’ for halvdelen på jobbet.

Påsken falder sådan, at hvis du bare tager tre dage fri fra job eller uddannelse, ja så kan du faktisk holde ferie i 9 dage!

Det lyder jo meget lækkert. Men er det ikke dyrt at rejse i påsken? Og især hvis du er sent ude?

Jo, det er det. Men det kan du sagtens komme udenom!


Vi kigger lidt nærmere på afbudsrejser og fede påskedestinationer, som du stadig kan nå at komme afsted på.

God fornøjelse…

Afbudsrejser

Afbudsrejser kender vi efterhånden alle sammen til. Det er rejser, som rejseselskaberne ikke har har fået solgt. Left overs, så at sige.

Det betyder også, at jo tættere man kommer på afrejsedatoen, jo billigere er det at købe en afbudsrejse. Det giver sig selv, at hvis der er en måned endnu, så er der stadig chance for at billetterne bliver solgt til fuld pris. Men er det i morgen, så får de dem nok ikke solgt, og derfor giver de det et sidste forsøg med et tilbud.

Afbudsrejser findes I mange størrelser og priser. Det varierer også, hvor meget der er med. Typisk er der både hotel og fly, men det er ikke altid, at hotellet fx har all inclusive.

Husk derfor altid at læse det hele, inden du køber – ikke fordi, der er noget galt med, at de ikke giver all inclusive. Men bare så du er sikker på, hvor meget du selv forventer at betale, når først du er fremme.

For at finde de bedste afbudsrejser kan vi anbefale du besøger rejseselskabernes egne hjemmesider, som fx tui.dk eller alternativt større sider, som har samlet flere tilbud. Det kunne fx være travelmarket.dk eller afbudsrejser.dk

Som udgangspunkt kan du altid finde afbudsrejser ned til omkring 1.500 kr. pr. mand. Det varierer selvfølgelig alt efter, hvornår på året du søger. Selskaberne ved nemlig godt, hvornår der er flest, der rejser, og i de perioder stiger priserne. Det gælder desværre også påsken. Men det er stadig billigt!

Lige nu kan du komme til Egypten for 1.700,- fly + hotel.
Normalvis er der i Egypten i april måned ml. 20-30 grader. Ahhh!

Du kan også tage et smut til Kos til 1.600,- fly + hotel.
Der er normalt mellem 15-20 grader i april måned. Ikke dårligt!

Lidt højere pris kan du komme til Thailand, fx Hua Hin. Det koster lige nu 5.800,- fly + hotel.

Hua Hin er helt oppe på 25-35 grader i April! Mums.

Tilbud fundet på travelmarket.dk 3. April 2019. Priser og temperatur er rundet op.

Gode destinationer

Om en destination er god eller ej kommer selvfølgelig an på, hvem du spørger.
Men det ændrer ikke i statistikkerne. Vi har ledt efter de mest populære rejsedestinationer i påsken. Hvis vi spørger Momondo, så er top 3 inden for Europa for sidste år (2018):


1) London
2) Paris
3) Barcelona

Kilde: https://www.momondo.dk/presse/rejsenyheder/populaere-rejsemaal-paaske-2018

Generelt kan vi tydeligt se, at storbyferie er et hit i påsken – og det kan vi også godt forstå! Det er både nemt at tage de ekstra fridage og derfor ende op med en uges ferie, og samtidig er der super smukt rundt om i Europa på den her tid af året.

Storbyferie egner sig suverænt til en forlænget weekend. Du skal bare lige huske, at lige præcis i påsken kan der altså være mange steder, der er lukket pga. helligdage. Så er det shoppingferie, du gerne vil, skal du lige undersøge hvor mange butikker, der har åbent.


I får  lige top 3 mest populære destinationer uden for Europa i påsken 2018:


1) New York
2) Dubai
3) Marrakech

Kilde: https://www.momondo.dk/presse/rejsenyheder/populaere-rejsemaal-paaske-2018

Påsken er jo ikke den samme hele verden rundt. Et godt tip herfra er derfor lige at google før du tager afsted. Så ved du, hvad du skal forvente af din destination, og hvor meget du skal pakke – altså, hvor meget shopping, der skal være plads til i kufferten.

Ferie på andre måder

Nu om dage behøver ferier jo ikke længere bare være lig med et hotel og en pool. Du kan komme på mange forskellige slags ferier.

Aktiv ferie – Er for de, ja sjovt nok, aktive typer. Her er det typisk sport involveret. Mange af sådan nogle ferier foregår på resorts, der tilbyder enten en specifik aktivitet som fx yoga eller steder, der tilbyder en masse forskellige former for aktiviteter samlet på et sted.

Blandede aktiviteter er især at finde hos de stor-populære rejse destinationer Fuerto Ventura eller La Santa Sport. Tjek dem ud, hvis aktiv ferie er, eller kunne blive, noget for dig.

Kør-selv-ferie – Har du bil? Kan du låne en? Så er kør-selv-ferie måske noget for dig. Turen går til… Ja, det bestemmer du jo selv. Du kører bare der, hvor du vil hen.
Nogle planlægger alt på sådan en ferie – destinationer, ophold undervejs osv. Det er også det mest fornuftige, men er du inden for Europas grænser kan du også bare finde ud af det ‘on the go’. Det er en lidt mere fri – og måske lidt nervepirrende – ferietype.

Cruise er en ferie til søs. Det kan være et decideret cruise, hvor du har fået plads på et krydstogtskib. Sådan et kan være en lang tur og krydse de helt store have. Det kan også være et minicruise fx til Oslo. Minicruiset er nok bedst egnet, hvis du bare skal afsted i påsken. Det klassiske store cruise tager typisk mindst en måned. Men vi har vel lov at drømme..

Skal din påske bestå af noget mere eksotisk end at puste æg? Og rækker pengene ikke så langt? Zaplo kan hjælpe!

Hos Zaplo kan du låne mellem 5.000 – 25.000 kr. og dele betalingen op i små bidder. På den måde kan du få råd til at tage afsted på ferie i påsken.

Ansøg i dag, og få pengene udbetalt med det samme!

03.04.2019