Festival i Danmark på 2 budgetter


festival i danmark 2019

Hvad koster det at tage på festival?

Sommerens mange festivaler er lækre, sjove og kort sagt fantastiske oplevelser. Derfor flokkes folk til dem år efter år.

Men det er ikke billigt at tage på sådan en tur! Uanset om du er på en uge lang festival med overnatning i telt, eller du nupper 3 dage, hvor du sover hjemme om aftenen, så løber budgettet kun opad.

Men men, du kan opleve festivalen alligevel. Og det er uanset om du er millionær eller fattigrøv. Her får du festival på 2 budgetter:

På Roskilde Festival tilbage i 2009 brugte den gennemsnitlige festivalgænger 4.700 kroner i løbet af festivalen.*Kilde: Politiken.
Og det er altså udover billetten.

Da økonomien og forbruget jo kun er steget og steget siden, kan vi ret sikkert antage, at det beløb er højere i dag.

Den dyre festivaltur:

Pengene er ligemeget. Du skal have det hele med. All in på festival.  

Du skal have alle dagens 3 måltider fra boderne – og du skal have drinks, ikke varme bajere fra Tyskland.
Madbodpris i gennemsnit pr. måltid: 50 kroner.
Drinkpris i gennemsnit: 70 kroner.

3 x mad + 5 x drinks: 500 kr. om dagen.

Du skal oven i hatten have et lækkert outfit at tage med. Bare fordi du er på festival, behøver du jo ikke ligne en hippie.

Nyt outfit med nogenlunde kvali bluse, trøje, bukser, sko:
1.500 kroner.

Er du en kvindelig udgave af den dyre, skal du måske også liiiige groomes inden sådan en festivaltur. Det inkluderer måske negle, vipper, en tan?

Vipper ca. 1.000 kroner.
Negle ca. 400 kroner.  
Spraytan ca. 200 kroner.

Grooming total: 1.600 kroner.

Hvis du altså tager hele den her model på en 4 dages festival, så er dit budget ca.: 5100 kroner.

Det her budget er lagt med et ret solidt groomingbudget, men det er til gengæld sat ret lavt i forhold til mad og drikke. Let’s face it, du skal også lige have en vand, en sodavand, nogle popcorn, nogle andre drikkevarer. Det løber op.
Og selvom du ikke groomer inden, så skal du måske nok ud og købe grej til turen alligevel.

Den budgetvenlige festivaltur:

Okay, okay bare rolig. Lad os trække vejret. Du behøver altså ikke smide 5.000+ kroner på din festival, som du allerede har givet i hvert fald 1-2.000 kroner for overhovedet at komme til.

Pak så meget du kan hjemmefra, så du kun skal købe mad boderne 1 gang om dagen (nok aftensmad).
Hvis din festival ikke er med overnatning, så spis morgenmad hjemme og put en klapsammen i tasken til frokost. Er det med overnatning, så tager du mad med til begge måltider. Du kan sagtens få fin mad, der kan holde sig i flere dage.

Det samme gælder dine drikkevarer: Køb så meget som muligt på forhånd. Drikkevarer ER billigere uden for festivalen. Sådan er det bare. Er du i god tid, kan du shoppe rundt i de forskellige supermarkeders tilbudsaviser eller tage et smut over grænsen med vennerne.
Hvis du ikke må have våde varer med ind, så gå efter øl frem for drinks. Det er billigst.

Mad fra bod gennemsnit: 50 kroner.
Øl fra bod gennemsnit: 55 kroner.

1 x mad, 5 x øl: 305 kroner om dagen

Du er jo lækker, som du er. Det er dit tøj også. Det går alligevel også i stykker. Så det der med at købe nyt, det dropper du. Og også det med grooming inden.
Men just in case, at du virkelig mangler en trøje til at holde dig varm eller et par solbriller. Eller du virkelig er nødt til at få vokset benene. Så tilføjer vi lige 500 kroner til diverse i dit budget her.

Dit budget for 4 dage på festival: 1.720 kroner.

Men selvom vi har strammet budgettet ind her og er fornuftige og har forberedt alt, hvad vi kan hjemmefra. Så kender vi alle sammen godt det der med, at når først du har købt dine øl, og musikken spiller, og natten er ung, så ryger du altså lige forbi kebabstanden. Eller du lige forærer en drink til en anden sød en – eller bare en ekstra til dig selv.
Læg derfor, for en sikkerheds skyld, ekstra 1.000 kroner oven i dit budget. Så undgår du overraskelser, og hvis du ikke ender med at få de penge brugt – så er det jo kun lækkert.

Hvilke festivaler kan du så besøge?

Nu ved vi, hvad det koster at være på festival. Men hvilken skal vi så besøge?
Danmark er jo heldigvis fuld af festivaler. De fleste af dem er henover sommeren, og der er noget for enhver smag!

Her giver vi et kort overblik over nogle af de mange festivaler, du kan opleve i Danmark.
Der er selvfølgelig mange flere, end de vi nævner her.

De store festivaler:

Roskilde Festival er Nordeuropas største festival. Her er 130.000 deltagere, og de har hvert år masser af store navne på programmet. Roskilde Festival ligger fra 29. juni til 6. juli i år. En billet til det hele koster 2100 kroner.

Der er stadig endagsbilletter til salg. De koster 1.050 kroner. pr. dag.

Smukfest aka Skanderborg Festival er selverklæret den smukkeste festival i Danmark. Festivalen foregår ude i en bøgeskov i Skanderborg. Festivalen har de seneste år kun steget i popularitet, og de seneste år blev billetterne udsolgt på bare en time. De er endda også de dyreste festivalbilletter i Danmark med en høj pris af  HUSK PRIS.
Smukfest ligger fra 7. til 11. august i år.

De anderledes festivaler:

Copenhell hylder rock og metal musikgenren. Ikke nok med, at alle kunstnerne selvfølgelig falder i det tema, men hele festivalen er bygget op i et ‘heavy metal’-univers. Her kan du smadre gamle biler, barerne hedder helvedes-agtige navne, og bussen dertil er selvfølgelig rute 666. En usandsynligt gennemført festival, som du sagtens kan få en stor oplevelse ud af, selvom du måske ikke er til heavy metal musik.

Copenhell fester fra 19. til 22. juni i år. Billetterne er udsolgt, men du kan stadig nå en onsdagsbillet til 480 kroner.

Heartland Festival er en lidt anderledes måde at opleve festival på. Her er ikke så snavset og mange fulde, unge mennesker. Her er der gourmetmadboder og lækre luksusdrinks. Der er musik, men der er også talks (altså foredrag) og kunstudstillinger. Alt foregår i super flotte omgivelser på Egegård Slot på Fyn, og der er virkelig kælet for detaljerne.

Heartland Festival er fra 30. maj til 1. juni, og billetten koster 1.990 kroner for alle 3 dage.  

De familievenlige festivaler:

Vig Festival har en dejlig placering i Nordsjælland. Her er også mulighed for en super kombination af en sommerhustur og en festivaltur.

Festivalen er velegnet til familier og reklamerer også sig selv på det. Der er ca. 13.000 besøgende på den lille, hyggelige festival.

Festivalen varer fra 11. til13. juli, og billetterne koster 1.400 kroner. Men men, børn under 12 kommer gratis, hvis de er med familien.

Langelandsfestival har længe haft ry for at være en af de bedste festivaler for familier.
Her er masser underholdning for børn – både i form af aktiviteter og boder men også en børnescene med musik.

Festivalen er nu ikke kun for familier, og mange unge mennesker kommer også og får en fest ud af det.

Langelandsfestival varer fra 20. juli til 27. juli, og billetter til alle 8 dage koster 1.875 kroner.

De trendy festivaler:

NorthSide har ikke gjort Danmarks anden største by mindre populær. Festivalen afholdes i forstaden Åbyhøj til Aarhus og varer 3 dage. Udover at tiltrække store, internationale musiknavne er festivalen også kendt for at have et stort fokus på bæredygtighed.

NorthSide er fra 6. – 8. juni 2019 og en billet til det hele koster 1995 kr.

Distortion
er Københavns store gadefest. Her er 2 dage med fest i de københavnske gader. Festerne slutter dog officielt relativt tidligt, nemlig kl. 22. Men det er kun fordi festivalen rykker indenfor. Der er koncerter og fester på en lang række københavnske klubber og andre steder alle dage.
I weekenden rykker festivalen til Distortion Ø, hvor der er koncerter og ren festival-stemning.

Du kan gratis deltage i gadefesterne, men du kan få fuld adgang til de indendørs aften/nattefester OG Distortion Ø med en billet til 550 kroner.

Distortion foregår 29. maj – 2. juni i år og er fordelt over flere steder i København.

Musik i Lejet bliver hippere og hippere. Denne lille festival tager sted i Tisvilde i Nordsjælland. Endnu et populært sommerhusområde, især for de i Danmark, der måske sidder lidt godt i det. Her er især mange unge.

Musik i lejet finder sted 18. til 20. juli i år. Billetterne er udsolgt nu og var til salg for 1.090 kroner.

Hvorfor vente?

Går du og ønsker at besøge en eller flere af festivalerne her i artiklen ja, eller måske nogle helt andre – så kan Zaplo måske hjælpe dig.
Hvorfor vente med oplevelserne? Hos Zaplo kan du låne fra 5.000 – 25.000 kroner. Betalingen kan du dele op i nemme bidder.
Læs mere og ansøg nu på Zaplo.dk.

10.05.2019