Budgettering ved lav indkomst


Hvordan man budgetter på lav indkomst

Hvordan skal man håndtere sine penge? Hvordan kan man skabe sig et overblik? Bliv klogere på budgettering ved lav indkomst her, hvor vi giver dig 5 gode råd.

1) Skab overblik:

Find ud af, hvor mange penge du får udbetalt om måneden efter skat, samt hvilke faste udgifter du har. Træk de faste udgifter fra, og så har du dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet viser, hvor mange penge du har til dig selv, hver måned. Når først du har overblikket i din budgettering, kan du se, hvor du skal skrue op og ned.

2) Lav en madplan:

Sørg for at lave en madplan, så du ved præcist, hvor mange penge du skal bruge til mad i løbet af ugen. Ikke kun er det nemmere at holde sunde madvaner, det er også billigere, da man undgår dyre impulsindkøb. Hvis du tager madpakke med på arbejde, frem for dagligt at bruge 40 kr. på frokost i kantinen, har du allerede sparet op til 500 kr. om måneden.

3) Cash is king:

Undersøgelser viser, at hvis man betaler med kontanter, så tænker man mere over, hvad man køber. Du kan prøve, hvis du skal bruge penge på en bestemt begivenhed, at lægge et budget på, hvor meget du må bruge til dette. Når du har bestemt, hvad du vil bruge på begivenheden, hæver du det nøjagtige beløb og sørger for kun at bruge dette.

4) Undersøg tilbud – undgå impulsindkøb:

Før du køber noget, så sørg for at undersøge, om du kan finde den samme eller en tilsvarende vare billigere. Ikke alene sparer du penge, hvis du finder det billigere. Du tvinger også dig selv til at tænke over, om du virkeligt har brug for dette produkt.

5) Mange bække små:

Hvis du har en lav indkomst, er det vigtigt, at du ikke tager de små ting for givet. Hvis du kan cykle i stedet for at tage bilen, kan det være 10 kr. sparet. Hvis du har en TV-løsning, hvor du ikke bruger mange af kanalerne, kan du skære ned og spare yderligere. Prøv at sælge de ting, du ikke bruger, og afmeld de abonnementer, der ikke længere er relevante.

Skulle du få brug for penge akut, enten til en fornødenhed eller til noget, du meget gerne vil have, som for eksempel en ferie med familien, kan du hos Zaplo.dk tage små forbrugslån uden sikkerhed på op til 25.000 kr. med en løbetid op til 24 måneder.

14.07.2016