Forårets mange helligdage – Hvad kan du bruge dem til?


forårets helligdage

Foråret byder altid på rigtig mange lækre helligdage. Dage, hvor vi ikke behøver tage på arbejde eller på studie. Det gælder i hvert tilfælde de fleste af os.

  • Palmesøndag 14. april
  • Skærtorsdag 18. april
  • Langfredag 19. april
  • Påskedag 21. april
  • 2. Påskedag 22. april
  • Store bededag 17. maj
  • Kristi himmelfartsdag 30. maj
  • 1. maj (for nogle..) ……..ja, 1. Maj

Bonusinfo: Sommeren byder også på lidt ekstra fridage!

  • Grundlovsdag 5. juni
  • Pinsedag 9. juni
  • 2. Pinsedag 10. Juni

Når helligdage skal bruges på ingenting

Nogle gange har man brug for en puster. Hverdagens stress og jag er blevet for meget, og det du i virkeligheden har brug for er en hel dag med ingenting. Der skal bare soves længe, og så skal du maks bevæge dig fra sengen til sofaen. Og det er der slet ikke noget galt med!

Sådan en dag kan dog kun opnås, hvis du siger nej. Nej, når mor foreslår, at I skal ud og gå en tur. Nej, når vennerne siger, at I skal ud. Bare sig nej til alle. Hvis du har brug for en grund, så sig, du har en anden aftale. For det har du jo. En aftale med dig, din sofa og Netflix.

Et godt tip er dog, at når nu det skal ske på en helligdag, så husk lige at købe ind til det dagen før. Altså din livret, den gode morgenmad, slik osv. Jo, jo, nogle butikker har åbent, selvom det er helligdag – men er det en risiko, du er villig til at løbe på din dag? Nej, vel?

Når helligdage skal bruges på praktiske ting

Nogle gange er voksenlivet dødsygt. Det er især, når praktiske ting er blevet skubbet igen og igen, og nu går den ikke længere. Desværre er helligdage også lig med lidt ekstra tid. Så nu skal der ryddes op, støvsuges, vaskes tøj.

Men sådan en omgang praktiske sager kan altså også give anledning til at få øjnene op for, hvad dit hjem mangler.
Det kan være alt fra en lille freshen up med ny sofa til at male hele molevitten.

Måske er der noget, der er ikke bare trænger til en opgradering for at se bedre ud, men også fordi det er ved at være done for good Tid til nyt køleskab? Nyt komfur? Mens du går rundt og nusser lidt om hjemmet, kan du jo overveje, hvad der trænger. Det skal godt nok være meget nybygget, før at vi ikke alle kan finde et eller andet hjemme hos os.

Hvis du nu er lidt mere nysgerrig på det her med, at spice boligen lidt op, så kan du læse mere om sådan et projekt i vores blog:

Gør hjemmet forårsklar – Hvorfor vente?


Når helligdage skal udnyttes til mere ferie for færre feriedage

Helligdage har mange fordele, men den største er jo: gratis fri! Det koster dig ikke i feriedage.
Det giver jo en rigtig god anledning til at få mere ferie for pengene. Hvis du udnytter helligdagene rigtigt, kan du få længere ferier for færre feriedage.
Her er et par eksempler på nogle kombinationer, du kan lave i år:

Påsken: Ferie 8 dage for 3 feriedage.
Smut lørdag den 13. april og vær tilbage på arbejdet (eller studiet) 23. april. Det koster 3 feriedage.

Mega påske: Ferie 15 dage, for 7 feriedage.
Smut den 13. april og kom tilbage på job 29. april.
For 7 dage – det er dobbelt op på ferie!

Forlænget weekend i maj: 4 dage for 1 feriedag
Smut torsdag den 16. maj og vær tilbage 20. maj. Det koster 1 feriedag
Kan også lavet 30. maj til 3. juni – også for 1 feriedag.

Du kan jo selv lave flere muligheder, for det afhænger jo mest af, hvad du selv har tid og lyst til.

Det er oftest billigst, hvis du ikke rejser ud på selve helligdagen. Så leg eventuelt lidt med datoerne på flyselskabernes lavpriskalender. Sådan en har både EasyJet, Norwegian og større søgemaskiner som Momondo.

Når du ikke helt ved, hvad helligdagene skal bruges til


Hvis du nu står der, og ikke lige ved, hvad du skal bruge alle de lækre helligdage til, så er her lidt inspiration…

Hvis de forrige afsnit om me-time, praktiske ting eller rejser ikke lige var dig, så kan det være nogle af de her forslag er:

Kør i rutsjebane
Forlystelsesparkerne har åbnet nu – og det er altid sjovt at få lidt kilden i maven.
Tag fx i:
Tivoli – det koster 130,- for entré og 230,- for turpas
Bakken – der er fri entré og 269,- for turpas
BonBon-land – koster 199,- for entré og alle forlystelser

Tag på safari
Ud og se nogle dyr!
Tag fx i:
Knuthenborg SafariPark for 230,-
København Zoo for 195,-
Randers Regnskov for 190,-

Prøv noget nyt og anderledes
Hvorfor ikke prøve noget nyt? Kast dig ud i nogle af de her aktiviteter, som kan findes flere steder i landet – priser varierer selvfølgelig derefter
Klatre- og forhindringsbane
Lej en båd
Prøv et escape room
Bestig en bro (BridgeWalk)

Tag udenlands indenlands
Besøg den anden side af broerne og oplev noget nyt i dit eget land. Bor du i Jylland, så smut til Sjælland. Bor du på Sjælland, så smut til Jylland. Bor du på Fyn, så vælg selv.

Det kan gøres med tog, bus, leje bil. Og hvad du skal opleve, når du kommer frem, er selvfølgelig helt op til dig.



12.04.2019